Hjem » Handelsbetingelser (B2B) Handelsbetingelser (B2B) OSdesign er binavn til OnlineSupplies ApS – CVR 31617154 1. B2B – kun erhverv OSdesign handler udelukkende med erhvervskunder (B2B). Købelovens regler om forbrugerkøb, herunder fortrydelsesret, finder derfor ikke anvendelse. Ved afgivelse af ordre bekræfter kunden at handle som erhvervsdrivende. 2. Anvendelse Disse handels- og leveringsbetingelser gælder for alle aftaler, tilbud, ordrer og leverancer fra OSdesign, medmindre andet er skriftligt aftalt. 3. Ordreindgåelse En ordre er bindende, når: Tilbud er accepteret Ordrebekræftelse er godkendt Korrektur er godkendt skriftligt eller digitalt 4. Korrektur og kundens ansvar Det er kundens fulde ansvar at kontrollere korrektur og produktionsgrundlag. Efter godkendt korrektur hæfter kunden fuldt ud for det godkendte materiale. 5. Kundeleverede filer Kunden er ansvarlig for korrekt og trykklart materiale. OSdesign påtager sig intet ansvar for fejl i kundeleverede filer. 6. DTP- og grafisk arbejde DTP- og grafisk arbejde udføres kun efter særskilt aftale og afregnes enten: Efter gældende timepris eller Til fast pris, hvis dette er aftalt skriftligt forud Ændringer ud over aftalt omfang afregnes særskilt. 7. Levering Leveringstider er vejledende. OSdesign kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser eller indirekte tab. 8. Reklamation Reklamation skal ske skriftligt senest 3 hverdage efter modtagelse. Reklamationsretten omfatter ikke: Godkendt korrektur Kundeleverede filer Normale produktions- og farvetolerancer Tolerance: Mindre afvigelser i farver, materialer, mål og finish, som er normale i tryk- og produktionsprocesser, betragtes ikke som fejl. Antal og produktionstolerance: Ved produktion af tryksager, reklameartikler, beklædning og øvrige specialproducerede varer accepterer kunden, at der kan forekomme en afvigelse på op til ±10 % i forhold til det bestilte antal. OSdesign kan ikke holdes ansvarlig for økonomisk tab, driftstab, følgeskader eller mangel på styktal som følge af sådanne produktionsafvigelser. Kunden er indforstået med og accepterer denne tolerance ved ordreafgivelse. 9. Ansvarsbegrænsning OSdesigns samlede ansvar kan under ingen omstændigheder overstige fakturabeløbet for den pågældende ordre. 10. Betaling Betalingsbetingelser fremgår af tilbud, ordrebekræftelse eller faktura. 11. Ejendomsforbehold Ejendomsretten forbliver hos OSdesign, indtil fuld betaling er modtaget. 12. Lovvalg og værneting Dansk ret – værneting ved OSdesigns hjemting.